Socialfaglige indsatser – Voksne

En struktureret, relationel og praksisnær tilgang, hvor tryghed og stabilitet er centrale elementer

Hos Borgernær Psykiatri og Social tilbyder vi individuelt tilrettelagte indsatser til voksne med komplekse støttebehov – i eget hjem, i eksisterende tilbud eller som midlertidig, intensiv forstærkning af den nuværende indsats. Vi arbejder rehabiliterende og recovery-orienteret med fokus på struktur, stabilitet og hverdagsmestring. Indsatserne planlægges i tæt samarbejde med borger, myndighed og relevante aktører og kan justeres løbende i takt med borgerens udvikling og behov. Her på siden finder du en oversigt over vores socialfaglige tilbud målrettet voksne.

Bostøtte – §83 og 85

Hos Borgernær Psykiatri og Social tilbyder vi socialpædagogisk bostøtte til voksne med behov for struktur, støtte og sammenhæng i hverdagen. Indsatsen leveres i borgerens eget hjem og tilrettelægges individuelt med fokus på hverdagsmestring, selvstændighed og livskvalitet. Bostøtten sker i tæt samarbejde med myndighed og øvrige aktører og tilpasses løbende efter borgerens behov.

Kombineret støtte til borgere i udsatte positioner med specialiseret personalestøtte

Borgernær Psykiatri og Social leverer midlertidige, specialiserede socialpædagogiske indsatser til borgere med komplekse støttebehov. Indsatsen leveres i borgerens eksisterende rammer, herunder fx plejehjem, plejeboliger og botilbud, og anvendes ofte ved komplekse problemstillinger som demensrelateret adfærd eller udadreagerende adfærd. Vi kan træde til med kort varsel og leverer en stabil og sammenhængende indsats i tæt dialog med stedets ledelse og personale.