Om Borgernær psykiatri
helt unikt behandlingstilbud til borgere tilknyttet forskellige former for kommunale og private botilbud
Borgernær Psykiatri
Vi tilbyder psykiatrisk behandling og udredning af høj lægefaglig kvalitet. Vores behandlingsforløb er tilpasset borgernes individuelle behov med fokus på øget funktionsniveau, velvære og stabilitet i en hverdag med psykiatriske diagnoser og udfordringer.
Vi er en lægefaglig virksomhed med både speciallæger og kommende speciallæger tilknyttet. Vi giver os god tid til at se borgeren i øjenhøjde og laver en helhedsvurdering ud fra alle aspekter af borgerens liv. Vi hjælper borgernært i tæt dialog med botilbuddets personale og øvrige samarbejdspartnere.
Vi er et team af erfarne og dygtige læger inden for psykiatrien, der brænder for at gøre en forskel for borgeren med psykiatriske diagnoser og udfordringer. Vi har erfaring inden for en bred vifte af psykiatriske udfordringer eksempelvis depression, angst, personlighedsforstyrrelser, skizofreni, autisme, ADHD og komplekst misbrug.
Vores fokus er altid på et øget funktionsniveau, velvære og stabilitet for den enkelte borger.

Det komplette behandlingsforløb
Vi tilbyder
Vi tilbyder komplette behandlings- og udredningsforløb foretaget af læger, sygeplejersker og psykologer i tæt samarbejde med pædagogisk personale med henblik på at sikre, at den enkelte borger kan leve et godt liv med psykiatriske diagnoser og udfordringer.
Et forløb hos os indebærer både en hurtig iværksættelse af en psykiatrisk behandlingsplan og mulighed for kontinuerlig opfølgning herpå ved direkte kontakt til vores læger og sygeplejersker.