Borgernær Psykiatri – Selvskade
Støtte til bosteder: Når selvskade og misbrug udfordrer hverdagen
Der findes mange former for selvdestruktiv adfærd. De fleste genkender cutting, hovedbanken og overdosis – Med det kan lige så vel være overdreven brug af rusmidler, medicinindtag, spiseforstyrrelser eller anden adfærd, der skader personen fysisk eller psykisk. Det handler om regulering – ikke nødvendigvis et ønske om at dø, men et forsøg på at holde ud at være i live.
Selvskadende adfærd kan opstå tidligt – helt ned i 10-årsalderen – og uden den rette støtte kan udfordringerne vokse og forankres. Det mærker mange bosteder, som står i en kompleks virkelighed, hvor borgerens trivsel, personalets arbejdsmiljø og samarbejdet med pårørende og myndigheder presses.
Måske genkender I nogle af følgende situationer:
- Personalet føler sig magtesløse og frustrerede
- Borgerens mistrivsel skaber uro i hverdagen
- Sygefraværet stiger, og medarbejdere overvejer at stoppe
- Presset vokser for at finde en ny bolig
- Kontakten til læge, hospital og politi bliver hyppigere og mere akut


Vi tilbyder en koordineret og specialiseret indsats
Borgernær Psykiatri tilbyder faglig støtte med afsæt i jeres hverdag. Vi arbejder tæt sammen med jer og de øvrige aktører omkring borgeren – fx kommune, familie eller socialt netværk – med fokus på at:
- Forebygge eskalering og akutte forløb
- Skabe ro og stabilitet i borgerens hverdag
- Styrke personalets handlemuligheder og trivsel
- Bidrage med sparring, supervision og viden om selvskade og misbrug

